Min gamle mor og hendes computer

Så er det ved at være en uges tid siden, at jeg sidst er kommet med et indlæg herinde, så nu er det vist på høje tid at der kommer noget nyt herind!
Jeg håber ikke at I har savnet mig alt for meget, selvom det jo bare er ‘godt’, hehe.

Nu skal I bare høre hvad det er, at jeg render og kæmper med hver eneste dag. Min gode gamle mor har efter lang tid endelig fået den computer, som hun har snakket om. Det skal så bare lige siges at hun ikke har den fjerneste forstand på, hvordan sådan en ‘computer ting’ virker. Jeg må tage hatten af, for hun kæmper virkelig for at forstå det, og jeg prøver selvfølgelig også at hjælpe hende så godt jeg nu kan. Det er bare rigtig svært at fortælle en, som slet ikke aner noget om computere, hvordan noget fungerer, over telefonen. Hun ringer op til flere gange hver eneste dag for at få de samme ting at vide. Jeg har fortalt hende, at der findes ganske glimrende kurser over alt i Danmark, som hun måske skulle overveje at melde sig til. Jeg har foreslået at hun kan starte med et i hvordan man tænder og slukker, hehe, og så et godt kursus i Excel, for det er nemlig det hun hele tiden ringer og spørger om hjælp til.

Jeg har rent faktisk også tilbudt hende, at jeg kan komme hjem til hende en gang om ugen istedet for at hun hele tiden ringer, for hun forstår nemlig ikke en dyt af det over telefonen. Kan naturligvis godt forstå, at hun synes det er fustrerende, men det er også ret irriterende og tidskrævende for mig at stå klar på telefonen hele tiden.

Gammel dame på computer

Det var alt for denne gang. Vi ses herinde til mit næste indlæg.