En lille sjov oplevelse

Hejsa alle sammen 🙂 Jeg havde en list sjov oplevelse her tidligere i dag, som jeg gerne lige vil dele med jer, læsere.

Her til morges da jeg var på vej ned i bageren for at hente noget morgenbrød, blev jeg pludselig stoppet af et par studerende. De ville lige høre om jeg kunne svare på nogle spørgsmål, og om de måtte optage det også. Da jeg ikke havde travlt eller noget i den stil, kunne jeg ikke se hvorfor jeg ikke skulle kunne hjælpe dem med deres opgave, så det fik de naturligvis lov til. De ville høre mig om alle mulige mærkelige ting, og nu da jeg kom hjem er jeg blevet i tvivl om det overhovedet kan passe, at det var til en opgave. De spørgsmål var simpelthen bare i øst og vest. Det ene spørgsmål var om jeg kan lide altaner på huse. Et andet spørgsmål var om jeg var hunde- eller katteperson.

Selvom det var nogle lidt pudsige spørgsmål, så synes jeg egentlig bare det var sjovt, og jeg håber da også, at jeg på en eller anden måde kommer til at se det færdige resultat, hvad det så end er, at de er ved at lave. Det kan være at jeg kommer til at se mig selv i fjernsynet eller på youtube, hvor de har klippet det sammen, så jeg kommer til at lyde som en tosse, hehe, det håber jeg næsten på, for så ville jeg godt nok synes det er sjovt.

Ellers er der ikke rigtig sket så meget her i dag, som er værd at fortælle om. Det skulle da lige være, at jeg er kommet til at komme min havarti ost i fryseren istedet for køleskabet i går, så jeg havde ret svært ved at få ost til morgenmad her i dag. Det var irriterende, men jeg kunne ikke lade være med at grine over at jeg kom til det.